Evidensbaserede metoder til at hjælpe mennesker med at slippe ikke-hjælpsomme tanker, kunne håndtere svære følelser og ubehagelige kropslige tilstande, være nærværende i nuet og opbygge en meningsfuld hverdag
Nedenfor kan du som henholdsvis klient og som behandler opnå mere viden om Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Hvad kan jeg som klient forvente af et ACT forløb:
- ACT er indenfor den nyeste kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme. Psykologen arbejder evidensbaseret, hvilket vil sige psykologen anvender metoder, der i videnskabelige undersøgelser har vist god effekt i forhold til dine konkrete problemstillinger.
- Psykologen og du starter med at opnå en fælles forståelse af, hvad du kæmper med – og hvordan det afholder dig fra trivsel.
- Du vil sammen med psykologen træne konkrete metoder til at håndtere de svære tanker, følelser eller kropslige symptomer, der forhindrer dig i at bevæge dig i retning af den hverdag, du måtte ønske.
- Du vil sammen med psykologen identificere, hvad der er meningsfyldt for dig og hvad du gerne vil bevæge dig i retningen af.
- For at kunne bryde et måske gammelt mønster eller komme ud af nuværende mistrivsel, da vil det være vigtigt, at du gør noget andet, end du plejer at gøre. De metoder, vi træner i terapien, vil du derfor blive klædt på til at kunne anvende mellem sessionerne.
- Det er muligt for dig at opnå adgang til en app, hvor du dagligt kan vurdere på den pågældende problemstilling og din trivsel, således du kan følge den faktiske effekt af dit terapeutiske arbejde.
Viden om ACT for behandlere:
Acceptance and Commitment Therapy (forkortet til ACT) er indenfor Tredje generation/bølge af Kognitiv Adfærdsterapi. ACT er udviklet i midten af 1980erne af den amerikanske professor Steven C. Hayes og er i fortsat udvikling. Filosofisk bygger ACT på funktionel kontekstualisme, og teoretisk trækkes der på relational frame theory. Evidensen for ACT underbygges hvert år, og indbefatter blandt andet depression; angstlidelser; OCD; BED; kroniske smertetilstande; psykoser mv. (Læs mere om evidens nederst på siden).
Fokus på psykologiske processer / mekanismer fremfor diagnoser
I mere end 50 år har den Kognitive adfærdsterapi været i konstant udvikling med øget specialisering og fornyelse. Man benævner disse udviklinger som tre bølger eller generationer af empirisk videnskabeligt baseret psykoterapi. Disse tre generationer er hverken metodemæssig eller tidsmæssigt skarpt afgrænset fra hinanden, men kan nærmere ses som en videreudvikling, der bygger ovenpå og integrerer eksisterende viden og metoder. Evidensbaseret terapi har for mange i årene frem til cirka år 2000 været synonymt med diagnosespecifikke manualbaserede behandlingsforløb. I 1980’erne og årene frem er der dog kommet større fokus på de begrænsninger, der er i brugen af den medicinske diagnosemodel som afgørende for valg af psykoterapeutiske interventioner.
Igennem de seneste årtier er påbegyndt en bevægelse væk fra diagnosespecifik behandling og henimod en mere transdiagnostisk behandling. Her er fokus i stedet på de underliggende psykologiske kerneprocesser /mekanismer, der går på tværs af mange diagnoser og psykologiske problemstillinger, og som dels gør mennesker sårbare overfor at udvikle psykisk lidelse, dels vedligeholder psykisk lidelse. Tredje bølge Kognitiv adfærdsterapi startede sideløbende med anden bølge i 1980’erne og kommer til udtryk i udvikling af nye solide og effektive transdiagnostiske metoder, herunder Metakognitiv Terapi (MCT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi (MBKT), Dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) og Compassion Fokuseret Terapi (CFT).
I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er der især fokus på de underliggende psykologiske kerneprocesser såsom sammensmeltning med ikke-hjælpsom tænkning; overtænkning; vanskeligheder ved følelsesregulering; og kontroladfærd. Evolutionært er vi ifølge ACT udstyret med en meget veludviklet problemløsningsevne, der fungerer rigtigt godt i forhold til ydre problemstillinger (eksempelvis blev der udviklet mange løsninger i forhold til Covid-19). Problemet er, når vi benytter samme problemløsningsstrategier til vores indre ubehag (fx svære følelser og tanker eller fysisk smerte), da vil de svære følelser og tanker ofte blive forværret på denne lange bane, og mennesket vil opleve psykisk lidelse. Evidensen kommer blandt andet fra en lang række studier, der har vist, at emotionel samt kognitiv kontrol eller undgåelse i form af f.eks. suppressionsstrategier paradoksalt nok øger tilbøjeligheden til at tænke de tanker eller forværre de svære følelser, som man egentligt forsøgte at slippe af med. Forskning har vist, at uhensigtsmæssige psykologiske kerneprocesser som kognitive- og emotionelle kontrolstrategier ofte er underliggende mange af de problemstillinger og symptomer mennesker søger behandling for, herunder angstlidelser, PTSD, depression, misbrug, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse med flere.
I ACT terapiforløb starter behandleren og klienten ofte med en caseformulering/mønsterforståelse, der tydeliggør hvilke psykologiske kerneprocesser klientens problemstillinger eller symptomer hidrører. Dette kan eksempelvis være, at klienten oplever at være på hårdt arbejde med at regulere svær angst, fysiske smerter eller svære tanker. Klienten oplever måske, at egne strategier til at regulere virker på den korte bane (fx misbrug; blive hjemme fra skole; afledning via serier/gaming; selvskade; holde sig selv beskæftiget med aftaler, motion, arbejde mv.,). Strategierne har på den lange bane dog ikke løst problemet, men måske nærmere forværret lidelsen, eller klienten oplever at være gået i stå / kørt fast i livet. Mange klienter oplever, at denne kamp mod de indre tanker, følelser eller kropslige symptomer forhindrer vedkommende i at leve det liv, han/hun ønsker.
ACT er ikke blot terapeutiske metoder, men en mere hjælpsom måde at være i verden på
Når behandleren og klienten sammen har fået lavet en caseformulering/personforståelse med de vanskeligheder, klienten oplever, vil behandleren derudfra kunne udlede underliggende kerneprocesser, der vedligeholder lidelsen (fx sammensmeltning med ikke-hjælpsom tænkning/fusion; fanget i selvkritiske tanker/grublerier over fortiden eller bekymringer om fremtiden; undgåelse af følelser; uhensigtsmæssig adfærd; negativt selvbillede/lavt selvværd eller manglende klarhed over værdier). Herefter vil klienten blive trænet i de evidensbaserede metoder, der kan skabe psykologisk fleksibilitet, således han ikke længere er kørt fast i lidelse, men derimod kan bevæge sig i retning af det liv, han ønsker at leve. Nogle af de interventioner/forandringsprocesser, der her vil kunne blive relevante at træne klienten i vil eksempelvis kunne være defusion/adskille sig fra ikke hjælpsom tænkning; håndtere svære følelser; nærvær i nuet; klarhed over værdier og engagerede handlinger, der opbygger en meningsfuld hverdag. Metoder, der for klienten vil være meget meningsfulde i forhold til hans problemstilling, og som vil blive til mere end terapeutiske metoder, men en anden måde at forholde sig til sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser – en mere hjælpsom måde at være i verden på.
Forskning og evidens bag ACT:
Der er mere end 600 randomiserede kliniske undersøgelser af ACT (hvilket anses som den “gyldne standard” for evidens), der støtter brugen af ACT på tværs af en lang række kliniske problematikker, herunder panikangst; socialangst; OCD; sygdomsangst; smertetilstande; Borderline Personlighedsforstyrrelse; psykotiske lidelser; BED spiseforstyrrelse; misbrug. Læs mere om evidensen her:
ACT kursus til psykologer, læger og øvrige behandlere
Det 30 timers ACT-kursus i Aarhus er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening til at indgå i psykologers specialistuddannelse. Kurset er målrettet psykologer, læger og tværfaglige behandlere.
ACT-kurset vil give dig en solid forståelse af ACTs teoretiske grundlag, demonstrere og træne dig i konkrete evidensbaserede metoder. Praksisnære metoder, der vil hjælpe klienter med at håndtere svære tanker, følelser og ubehagelige kropslige tilstande (f.eks. smerter eller trang). Hjælpe klienten til at blive nærvær i nuet, øge trivsel og opbygge et meningsfuldt liv baseret på deres mål og værdier.
Gennem en kombination af oplæg, demonstrationer, cases og øvelser vil du lære at anvende ACT i dit arbejde med klienter / patienter. Du vil også blive opfordret til at udforske ACT-processerne på dig selv for at opnå en dybere forståelse af metoderne.
Hvad er forskellen på ACT og Metakognitiv Terapi?
ACT og Metakognitiv Terapi er begge evidensbaserede metoder indenfor den Kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme. Begge betegnes som en del af tredje bølge/generations Kognitiv terapi, hvor der er fokus på at hjælpe klienten med nogle af de typiske psykologiske mekanismer / processer, der ofte forårsager eller vedligeholder psykiske problemstillinger eller psykisk lidelse på tværs af mange diagnoser.
Kort fortalt er Metakognitiv terapi en manualiseret terapi, hvor behandleren følger en bestemt protokol med særlig fokus på at ændre tre specifikke metakognitive leveregler, herunder Bekymringer er Ukontrollerbare,(f.eks. “Jeg kan ikke kontrollere, hvor meget jeg bekymrer mig"); Mine bekymringer/grublerier er farlige (f.eks. “Mine tanker er farlige, da de kan få mig til gøre noget, jeg ikke ønsker”). Mine bekymringer / grublerier hjælper mig (f.eks. “Når jeg bekymrer mig, så er jeg forberedt”). Disse metakognitive antagelser ses eksempelvis ofte hos mennesker med depression, generaliseret angst og OCD.
ACT har ligeledes fokus på at hjælpe klienten med at adskille sig fra ikke hjælpsom tænkning. Her er fokus på de ikke-hjælpsomme tanker, der afholder klienten fra at bevæge sig i retning af det, der er vigtigt for den pågældende. Tænkningen, der er i fokus kan dermed være ovenstående metakognitioner, men også andre tanker end metakognitioner, fx “Jeg er ikke god nok”; “Hvis jeg bliver angst i skolen, så griner de andre af mig” etc. I ACT træner psykologen og klienten sammen at adskille sig fra ikke-hjælpsom tænkningen. I Metakognitiv terapi anser terapeuten sig som mindre aktiv og forudsætter, at udfordringen af ovenstående metakognition og deraf følgende erfaring med, at metakognitionen ikke er sand, vil give klienten indsigten til at kunne flytte sit fokus efterfølgende.
Såvel Metakognitiv Terapi og ACT har dermed fokus på at hjælpe klienten med at adskille sig fra ikke hjælpsom tænkning, hvor den Metakognitive terapi har et mere snævert fokus end ACT.
I ACT har man foruden tænkningen også fokus på andre evidensbaserede psykologiske mekanismer/kerneprocesser, der ofte er årsag til udviklingen af eller vedligeholdelse af psykisk lidelse / psykologiske problemstillinger. I ACT har man fokus på seks kerneprocesser, der gør mennesker sårbar for psykisk lidelse / psykiske problemstillinger. Ikke alle klienter har behov for at arbejde med alle disse seks kerneprocesser – nogle er godt hjulpet ved at have fokus på én af disse mekanismer/ processer, mens andre har behov for at arbejde med flere af disse. Foruden at arbejde med at adskille sig fra ikke hjælpsom tænkning, da har mange mennesker behov for at træne at komme ud af hovedet og være mere nærværende i nuet (opmærksomhedstræning eller mindfulness). I ACT er fokus derudover på, at mange mennesker, der kæmper psykisk har vanskeligheder ved følelsesregulering/accept, ligesom andre kan have behov for at lære, hvorledes man kan leve med ubehagelige kropslige tilstande, eksempelvis kroniske smerter. En fjerde kerneproces, der kan være i fokus i ACT er negative selvbilleder/selvet f.eks. “jeg er dum” eller “Jeg er ødelagt”, der stopper vedkommende i at opbygge det liv, han ønsker sig. De sidste to psykologiske kerneprocesser er “klarhed over værdier” og engagerede handlinger” og er særlig relevante at arbejde med for de mennesker, der har mistet kontakt med, hvad eller hvem der er vigtig for vedkommende i sit liv. Ligeledes er engagerede handlinger relevant at arbejde med, for mennesker, der er blevet meget passive i eget liv, eller som af forskellige grunde kommer til at ty til en adfærd, der hjælper på den korte bane, men som ikke skaber udvikling og trivsel på den lange bane.
Effektundersøgelser peger på, at Metakognitiv Terapi er særligt hjælpsom i forhold til at ændre metakognitive antagelser hos mennesker med angstlidelser og depression, hvor netop ovenstående Metaantagelser omkring grublerier og bekymringer især gør sig gældende. ACT indebærer flere evidensbaserede metoder, der kan målrettes flere forskellige psykologiske problemstillinger/kerneprocesser, herunder også vanskeligheder ved følelsesregulering; manglende klarhed over værdier/meningsfulde liv; lavt selvværd/negativt selvbillede og uhensigtsmæssige adfærdsstrategier. Se ovenstående afsnit for effekt ved ACT.
Hvad er forskellen på ACT og Kognitiv terapi?
I mere end 50 år har den Kognitive adfærdsterapi været i konstant udvikling med øget specialisering og fornyelse. Man benævner disse udviklinger som tre bølger eller generationer af empirisk videnskabeligt baseret psykoterapi, som beskrevet ovenfor. Klassisk kognitiv terapi (KAT) benævnes også som anden generations kognitiv terapi, mens ACT anses som tredje generations kognitiv adfærdsterapi. Disse tre generationer er hverken metodemæssig eller tidsmæssigt skarpt afgrænset fra hinanden, men kan nærmere ses som en videreudvikling, der bygger ovenpå og integrerer eksisterende viden og metoder. Som tidligere beskrevet, da har KAT haft sit fokus på udvikling af diagnosespecifikke behandlings manualer. ACT bygger derimod på en mere holistisk livsfilosofi, hvor de evidensbaserede psykologiske kerneprocesser og metoderne til at skabe øget psykologiske fleksibilitet heri, ikke udelukkende er relevant for mennesker med psykiatriske lidelser, men kan hjælpe mennesker generelt med at opnå øget psykologisk fleksibilitet og trivsel.
De evidensbaserede metoder man bruger til at hjælpe klienten med at adskille sig fra uhensigtsmæssig tænkning / decentrering er forskellige i henholdsvis KAT og ACT. I KAT undersøger man indholdet i tænkningen og hjælper klienten med at undersøge beviser for og imod tænkningen og formulere en ny mere hjælpsom tænkning, som klienten kan læne sig op ad. I ACT er fokus ikke på, om tænkningen er rigtig eller forkert, men derimod at undersøge om tænkningen er hjælpsom at lytte til og handle efter. Tanker, der ikke er hjælpsomme for den enkelte klient at lytte til, træner man vedkommende i at adskille sig fra. I KAT arbejder man for at reducere negative følelser forbundet med psykiatriske lidelser. I ACT hjælper man klienten med at bryde med uhensigtsmæssige mønstre, opbygge en meningsfuld hverdag og øget trivsel. I den forbindelse hjælper man klienter med at kunne håndtere og give plads til de ubehagelige følelser, der følger med at leve et meningsfuldt liv, f.eks. at kunne være i angsten ved et oplæg i skolen. Målet i ACT forløb er dermed ikke at reducere ubehagelige følelser, men at reducere lidelsen, hvor klienten oplever at der er en kløft imellem det liv, han lever – og det liv vedkommende ønsker at leve. Dertil kommer, at der i ACT er større fokus på værdier og opbygge et meningsfuld liv fremfor at reducere symptomer, der ofte er fokus i KAT. I tredje generations kognitiv terapi er der generelt større fokus på opmærksomhed, herunder opmærksomhedstræning og mindfulness, end hvad der har været kendetegnet ved KAT.
Er ACT kurset forhåndsgodkendt til psykologers specialistuddannelse?
Ja, ACT kurset udbudt af Kognitiv Udvikling i Aarhus er forhåndsgodkendt til psykologers specialistuddannelse på voksenområdet (læs mere under tilmelding til ACT kurset).
Er ACT-kurset relevant for specialister i KAT?
Det 30 timers ACT kursus er relevant for såvel nyuddannede psykologer, som psykologer med mange års erfaringer indenfor anden generations kognitiv adfærdsterapi. Underviserne er specialister i såvel KAT som i ACT, og vil hjælpe dig med at bygge bro mellem de evidensbaserede metoder, du allerede benytter og de nye evidensbaserede metoder som du lærer på ACT kurset. Er du trænet i anden generations KAT, da vil ACT tilføje nye måder at arbejde med adskillelse fra ikke-hjælpsom tænkning /decentrering via defusionsmetoder. Du vil lære, hvorledes du kan hjælpe klienter med at bryde med timevise bekymringer eller grublerier og vende opmærksomheden til det meningsfulde i nuet. Dertil kommer, at du vil lære evidensbaserede metoder til at træne følelsesmæssig accept – at kunne være i de svære følelser, der opstår når vi bryder med de onde cirkler ved psykiatriske lidelser – eller når vi på anden måde bevæger os i retningen af det meningsfulde liv. Du vil opnå nye metoder til at hjælpe klienten med at opnå kontakt med egne værdier og dermed blive motiveret til at engagere sig og tage skridt i retningen af øget langvarig trivsel. På ACT kurset vil der være fokus på metoder til at arbejde med lavt selvværd / negative selvbilleder/skemata, der stopper klienten fra at bevæge sig i retningen af egne mål og drømme.
Er Acceptance and Commitment Therapy (ACT) relevant for nyuddannede psykologer?
ACT er meget relevant for nyuddannede psykologer, der i deres første job skal hjælpe mennesker med at håndtere svære tanker og følelser eller kropslige tilstande, samt hjælpe mennesker i udvikling. ACT har netop fokus på de seks psykologiske kerneprocesser, som mennesker som oftest kæmper med, når de søger psykologisk hjælp. Du vil på de 30 timers kursus opnå et godt ståsted for sammen med klienten at kunne udvælge jeres fokus i terapien og opbygge et relevant forløb, der matcher jeres rammer om det måtte være et kort eller længerevarende forløb.
Er ACT kursus relevant for psykoterapeuter, studievejledere, mentorer, fysioterapeuter og andre behandlere?
ACT kurset i Aarhus er meget relevant for tværfaglige behandlere, der hjælper mennesker med at skabe udvikling eller komme i øget trivsel. De oplevelsesorienterede og meget konkrete metoder indenfor ACT kan kombineres med de øvrige metoder og færdigheder, du benytter i din hjælp og støtte til mennesker. ACT metoderne er ikke udviklet som udelukkende brug i psykoterapi til mennesker med psykiatriske lidelser, men bygger på en holistisk livsfilosofi. Det er metoder som kan hjælpe os alle med at håndtere vores til tider svære tanker, vanskelige følelser og spredte opmærksomhed, således vi kan blive mere nærværende og engageret i det vigtige i vores liv. ACT metoder er meget konkrete og kan omsættes til mennesker med svære psykiatriske lidelser, herunder psykotiske symptomer og skizofreni.
Er Acceptance and Commitment therapy / ACT relevant for børn & unge?
ACT metoderne er konkrete og meget oplevelsesorienteret, hvilket passer rigtigt godt til det terapeutiske arbejde med børn og unge. Der har siden år 2000 været stort fokus på at tilpasse de evidensbaserede metoder indenfor ACT til netop børn og unge.
ACT kursus til institution / arbejdsplads?
Psykolog Monica Trærup har mange års erfaring med at tilpasse et ACT undervisningsforløb til den konkrete arbejdsplads. Vi laver ofte 8 eller 10 dages kurser i ACT. Vi har gode erfaringer med at tilpasse forløbet til meget forskellige institutioner, herunder psykiatriske afdelinger, misbrugscentre, jobcentre, sundhedshuse, bosteder for mennesker med svære psykiatriske lidelser og svære fysiske sygdomme. Vi har bred erfaring med at omsætte ACT metoderne til forskellige mennesker med forskellige lidelser, herunder mennesker med angst, depression, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug, skizofreni / psykotiske symptomer med videre.