Terapeuten er trænet i at udvælge netop de metoder, der forventes at skabe størst mulig udvikling og trivsel hos den pågældende klient.
Nedenfor kan du som henholdsvis klient og som behandler opnå mere viden om Procesbaseret Kognitiv Terapi.
Hvad kan jeg som klient forvente af et terapiforløb indenfor den Procesbaserede Kognitive adfærdsterapi:
- Psykologen arbejder evidensbaseret, hvilket vil sige psykologer udvælger de metoder, der i videnskabelige undersøgelser har vist bedst effekt i forhold til dine konkrete problemstillinger.
- Psykologen udvælger netop de kognitive adfærdsterapeutiske metoder, der må forventes at kunne hjælpe dig bedst med at opnå trivsel og bevæge dig i retning af det, der er vigtigt for dig.
- Psykologen kan inddrage metakognitive metoder; mindfulness; metoder til følelsesregulering; metoder til at håndtere svære tanker og mange andre evidensbaserede metoder – alt efter hvad der vurderes mest hjælpsomt i forhold til netop din problemstilling.
- Der findes ikke belæg for, at én metode eller én terapi er hjælpsom for alle og alle psykologiske problemstillinger – derfor vil alle klienter ikke blive tilbudt samme forløb f.eks. et metakognitiv forløb eller et mindfulnessforløb.
- Du vil opnå et fokuseret forløb, hvor der vil være fokus på netop de psykologiske mekanismer, der fastholder din problemstilling, hvilket f.eks. kunne være vanskeligheder med at regulere følelser; svært ved at håndtere svære tanker; lavt selvværd; uhensigtsmæssige adfærdsstrategier med videre.
- For at kunne bryde et måske gammelt mønster eller komme ud af nuværende mistrivsel, da vil det være vigtigt, at du gør noget andet, end du plejer at gøre. De metoder, vi træner i terapien, vil du derfor blive klædt på til at kunne anvende mellem sessionerne.
- Det er muligt for dig at opnå adgang til en app, hvor du dagligt kan vurdere på den pågældende problemstilling og din trivsel, således du kan følge den faktiske effekt af dit terapeutiske arbejde.
Viden om Procesbaserede Kognitive adfærdsterapi til behandlere:
Procesbaseret Kognitiv Terapi (forkortet til PBKAT) er meget vel svaret på Fjerde Generations Kognitiv adfærdsterapi / Fjerde bølge. Det er i modsætning til, hvad man kunne tro ikke en ny psykoterapi, en ny teori, eller en ny terapeutisk metode. PBKAT er en videreudvikling af den Kognitive adfærdsterapi og byder ind med en evidensbaseret metamodel, der bygger bro mellem de forskellige grene af den eksisterende
Kognitive adfærdsterapi (og evidensbaseret psykoterapi generelt), herunder Metakognitiv Terapi (MCT); Acceptance and Commitment Therapy (ACT); Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi; Dialektisk adfærdsterapi (DAT /DBT) og Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Målet med PBKAT er at skabe en mere fokuseret terapi, hvor metoderne udvælges mere præcist til den enkelte klients underliggende problemstillinger, og deraf følgende øget effektmål og trivsel for den enkelte.
Fokus på kerneprocesser fremfor diagnoser og symptomer
I mere end 50 år har den Kognitive adfærdsterapi været i konstant udvikling med øget specialisering og fornyelse. Man benævner disse udviklinger som tre bølger eller generationer af empirisk videnskabeligt baseret psykoterapi. Disse tre generationer er hverken metodemæssig eller tidsmæssigt skarpt afgrænset fra hinanden, men kan nærmere ses som en videreudvikling, der bygger ovenpå og integrerer eksisterende viden og metoder.
Anden bølge Kognitive adfærdsterapi startede i 1960´erne og har bidraget med de grundlæggende evidensbaserede Kognitive adfærdsterapeutiske metoder (KAT). Vi har i anden generations kognitiv terapi i overensstemmelse med den biomedicinske tilgang haft fokus på kriterierne for de forskellige psykiatriske diagnoser, for dermed at kunne udvikle diagnosespecifikke behandlingsmanualer, der alle er undersøgt i kliniske randomiserede kontrollerede undersøgelser. Anden generations kognitiv terapi er således kommet til udtryk i udvikling af mange diagnosespecifikke manualer, hvori klassiske KAT metoder er blevet kombineret på forskellig vis, ligesom der er udviklet diagnosespecifikke tilpasninger af metoderne.
Evidensbaseret terapi har for mange i årene frem til cirka år 2000 været synonymt med diagnosespecifikke manualbaserede behandlingsforløb. I 90’erne og årene frem kommer der dog større fokus på de begrænsninger, der er i brugen af den medicinske diagnosemodel som afgørende for valg af psykoterapeutiske interventioner. Mennesker med samme diagnose udgør en heterogen gruppe; der er ofte stor komorbiditet, og kontekstuelle vedligeholdende faktorer ignoreres. Udviklingen af hundredvis af specifikke protokoller har gjort uddannelse af behandlere svært og har begrænset integrationen af forskning og klinisk litteratur. Moderne KAT overbetoner ofte teknikker til specifikke problemer på bekostning af teori og caseformulering, hvorfor behandlere nemt kan overvældes og fare vild i den store skov af tilsyneladende forskellige, men ofte overlappende metoder. Mange klinikere og forskere verden over har haft en oplevelse af, at udviklingen af KAT var endt i en blindgyde, ligesom effekten af terapien ikke længere forbedres.
Igennem de seneste årtier er påbegyndt en bevægelse væk fra diagnosespecifik behandling og henimod en mere transdiagnostisk behandling. Her er fokus i stedet på de underliggende kerneprocesser, der går på tværs af mange diagnoser og psykologiske problemstillinger, og som dels gør mennesker sårbare overfor at udvikle psykisk lidelse, dels vedligeholder psykisk lidelse. Tredje bølge Kognitiv adfærdsterapi startede sideløbende med anden bølge i 1990’erne og kommer til udtryk i udvikling af nye solide og effektive transdiagnostiske metoder, der hver er blevet navngivet som særskilte terapier, herunder Metakognitiv Terapi (MCT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi, Dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) og Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Metoderne er navngivet som særskilte terapier, selvom der i de definerende karakteristika er meget mere, der er ens end forskelligt, herunder stort overlap i anvendte metoder og forandringsprocesser.
I Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er der eksempelvis stor fokus på underliggende vanskeligheder ved følelsesregulering og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus. I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er der især fokus på underliggende processer såsom sammensmeltning med uhensigtsmæssig tænkning, vanskeligheder ved følelsesregulering og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus, ligesom der i Metakognitiv Terapi (MCT) især er fokus på sammensmeltning med uhensigtsmæssige metakognitioner og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus.
Det kan dog undre og forvirre mange, at disse nye evidensbaserede metoder indenfor den kognitive referenceramme navngives og omtales som særskilte terapier med hver deres teorier og længerevarende uddannelsesforløb, når så mange kognitive adfærdsterapeutiske metoder går på tværs.
I Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er der eksempelvis stor fokus på underliggende vanskeligheder ved følelsesregulering og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus; I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er der især fokus på underliggende processer såsom sammensmeltning med uhensigtsmæssig tænkning; vanskeligheder ved følelsesregulering og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus; ligesom der i Metakognitiv Terapi (MCT ) især er fokus på sammensmeltning med uhensigtsmæssige metakognitioner og uhensigtsmæssig opmærksomhedsfokus. Det kan dog undre og forvirre mange, at disse nye evidensbaserede metoder indenfor den kognitive referenceramme navngives og omtales som særskilte terapier, med hver deres teorier og længerevarende uddannelsesforløb, når så mange kognitive adfærdsterapeutiske metoder går på tværs.
Visionen med PBT er at organisere den eksisterende viden om evidensbaseret psykoterapi og skabe en mere fokuseret terapi med større effekt.
PBKAT bygger videre på de kliniske erfaringer og forskningsmæssig viden, der er opbygget gennem den kognitive adfærdsterapis udvikling. Procesbaseret terapi / PBT er ikke en ny terapi eller nye terapeutiske metoder, men derimod en ny evidensbaserede metamodel for, hvad evidensbaserede psykoterapi bør være.
Hvad bidrager PBKAT med til udvikling af den eksisterende kognitive adfærdsterapi:
- Kortlægning af transdiagnostiske evidensbaserede biopsykosociale kerneprocesser, som gør mennesker sårbar overfor og vedligeholder psykiske lidelse. Processer, der er vigtigt at kortlægge i den indledende del af terapien via en caseformulering/Netværksmodel (EEMM), for herigennem at identificere netop de underliggende kerneprocesser den pågældende klients symptomer/problemerne hidrører.
- Appen MindGrapher, der bl.a. anvendes til indsamling af selvrapporteringsdata til konceptualisering / udfærdigelse af en akkurat forståelse af den enkelte klients vedligeholdende kerneprocesser.
- Analysemetode og MindGrapher til at identificere, hvilke kerneprocesser skal være i fokus hos denne specifikke klient med dette givne mål i denne givne situation.
- Indsamle og systematisere den eksisterende viden om, hvilke evidensbaserede metoder og processer, der mest sandsynligt vil udvikle og ændre hvilke vedligeholdende kerneprocesser.
- Appen MindGrapher til at måle sammenhængen mellem de valgte evidensbaserede metoder og effekten af terapien. Dertil kommer tilpasning af terapien, således fokus vedbliver på at træne netop de evidensbaserede metoder, der viser sig effektive for den pågældende klient.
PBKAT er i en rivende udvikling, der startede i 2017. Grundlæggerne Steven C. Hayes og Stefan G. Hofmann er to af verdens førende teoretikere og kliniske forskere indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT), og er formænd i foreningen Association for Behavioral and Cogntive Therapes (ABCT). Få psykologer er så velpubliceret og citeret som Steven Hayes, der har udgivet omtrent 50 bøger og bidraget til mere end 650 peer-reviewed artikler.

Hayes og Hoffmann er begge gennem årtier anset som fremtrædende personer indenfor hver deres gren af to umiddelbare modsatrettede grene indenfor den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme, henholdsvis Accept and Commitment therapy / Tredje Generations Kognitiv Terapi (Hayes) og Anden Generations Kognitiv Terapi (Hofmann).
De har dog igennem de seneste år arbejdet målrettet sammen med det fælles mål at udvikle den psykoterapeutiske videnskab og kliniske praksis. Hayes & Hofmann understreger, at der endnu ikke er et entydigt og endegyldigt svar på de transdiagnostiske kerneprocesser, men diskuterer otte sandsynlige bud herpå. Et eksempel på en af disse kerneprocesser, der kan ses på tværs af flere forskellige diagnoser og psykiske problemstillinger, er vanskeligheder ved følelsesregulering. Her ses en ufleksibel og kontekst-uafhængig følelsesprocessering, samt en følelsesregulering karakteriseret ved følelsesmæssig undgåelse, følelsesmæssig undertrykkelse og rumination. Det at identificere kerneprocesser vil hjælpe os forbi de begrænsninger som følger af diagnosespecifikke manualbaserede behandlingsforløb som den primære empirisk tilgang til behandling.
Mange taler således for et skift fra den syndrombaserede diagnostik og deraf følgende diagnosespecifikke manualbaserede KAT behandlingsforløb – hen imod en mere individuel, transdiagnostisk, fleksibel og pragmatisk tilgang. Ligeledes tager Hayes & Hofmann afstand fra, at evidensbaserede interventioner generelt udvikler sig under et utal af specifikke navngivne behandlinger. De finder det i stedet relevant, at man navngiver veludviklede teoretiske modeller, men afholder sig fra at adskille evidensbaserede interventioner som værende særskilte behandlingsformer (Hayes & Hofmann, 2018) .
Hayes & Hofmann argumenter for en procesbaserede kognitive adfærdsterapi, der forbinder evidensbaserede transdiagnostiske kerneprocesser med evidensbaserede interventioner. Indenfor PBKAT argumenteres for, at behandlere må trænes i at identificere, hvilke biopsykosociale kerneprocesser skal være i fokus hos denne specifikke klient med dette givne mål i denne givne situation – og dertil identificere, hvilke evidensbaserede metoder og processer, der mest sandsynligt vil udvikle og ændre disse kerneprocesser. Dette kommer til udtryk i en meget struktureret tilgang til behandling, der sikrer, at klienterne opnår en fokuseret terapi med reel og langvarig forandring.
Indenfor PBKAT har man via metaanalyser indsamlet viden om, hvilke evidensbaserede metoder, der viser størst effekt overfor udvikling af hvilke kerneprocesser, ligesom man tydeliggør de pågældende virkningsmekanismer. Man har opsamlet det vigtigste indenfor adfærdsterapi, adfærdsanalyse, kognitiv terapi og accept og mindfulness baserede terapier med fokus på de forandringsprocesser i interventioner som er særlige vigtige for klinikere at kende. Denne udvikling og samling af den nyeste Kognitive adfærdsterapi vil gøre det muligt at redefinere evidensbaseret terapi til at betyde ”Målrette evidensbaserede kerneprocesser med evidensbaserede interventioner, der reducerer problemer/lidelse og fremmer menneskers trivsel”. Den store udvikling af den kognitive terapi via den nye procesbaserede
tilgang vil meget vel sætte retningen for evidensbaseret psykoterapi langt ind i fremtiden.
Er den Procesbaserede Kognitiv uddannelse relevant for nyuddannede psykologer?
Den Kognitive Uddannelse i Aarhus er meget relevant for nyuddannede psykologer og læger på deres
specialistuddannelse i KAT. Uddannelsen lærer dig at lave en præcis caseformulering og overblik over,
hvorledes du udvælger relevante metoder ud fra den pågældende caseformulering og opbygger forløb.
Det særlige ved den Kognitive Uddannelse i Aarhus er, at du udelukkende har danske psykologer som undervisere, der sikrer, at uddannelsen er meget anvendt orienteret. Vi sikrer, at du dels opnår viden og overblik over de konkrete terapeutiske metoder, dels opnår de praktiske færdigheder i forhold til at kunne anvende de konkrete metoder i praksis.
Er den Procesbaserede Kognitive Uddannelse relevant for erfarne psykologer?
Mange erfarne psykologer er overvældet over de mange manualer og evidensbaserede metoder, de
gennem årene er blevet præsenteret overfor.
Mange erfarne terapeuter har mistet overblikket, og finder det svært at vurdere, hvornår de inddrage den ene metode fremfor den anden i en hverdag, hvor mange klienter har komplekse lidelser eller problemstillinger der ikke matcher en specifik diagnose.
På den Kognitive Uddannelse i Aarhus lærer du at lave en præcis caseformulering, der hjælper dig og klienten med
at aftale et specifikt fokus, der vil bringe ham i trivsel og i retning af sine mål. Du opnår på uddannelsen et overblik over, hvilke metoder, der anvendes i forhold til at skabe udvikling i netop denne konkrete klients vedligeholdende system – uagtet om han har en diagnose eller ikke.
Du vil se demonstrationer og opnå praktisk træning af konkrete metoder, som du måske udelukkende har læst om, eller hørt om på undervisningsdage som værende vigtige.
Er den Kognitive Uddannelse i Aarhus forhåndsgodkendt til psykologer og lægers specialistuddannelse?
Den Kognitive Uddannelse i Aarhus er forhåndsgodkendt til psykologers og lægers specialistuddannelse. Læs
mere herom.
Er den Kognitive Uddannelse Aarhus 2-årig?
Den Kognitive Specialistuddannelse i Aarhus er modulopbygget, hvormed du selv har stor indflydelse på, om uddannelsen skal være 1 eller 2-årig, ligesom læger kan tage den Kognitive uddannelse over 2 eller 3 år.
Kan den Kognitive Uddannelse Aarhus betales i rater?
Ja, vi tilpasser betalingen af uddannelsen til dine eller din arbejdsgivers behov.