Mindfulness hos autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og certificeret i Mindfulness baseret Kognitiv Terapi

Træn mindfulness og reducere stress, depression og angst. Bliv bedre til følelsesregulering og opnå øget nærværende i nuet, øget empati, fokuseringsevne og glæde.

Kæmper du med uhensigtsmæssige tanker & følelser?

Du fortjener at kunne adskille dig fra uhensigtsmæssige tanker, være i dine følelser og opnå friheden til at engagere dig i en meningsfyldt hverdag.

Indgå i et mindfulness forløb, der er tilpasset netop dine ønsker og behov

Definition på Mindfulness: Mindfulness er den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holdes i nuet med en ikke-dømmende indstilling.

Mindfulness øger vores frihed til at vælge, hvordan vi vil reagere på vores indre og ydre verden

Psykolog Monica Trærup er godkendt specialist i psykoterapi og supervisor på specialist niveau samt certificeret i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi ved Center for Mindfulness Aarhus. Hun har såvel den evidensbaserede viden som nær 20års erfaring i at tilpasse metoderne til det enkelte menneskes problemstillinger, ønsker og behov. Monica Trærup vil kunne give dig overblik over og træne dig i netop de mindfulness øvelser, der vil være hjælpsomme i forhold til din problemstilling, ønsker og behov.

Monica Trærup har mange års erfaring med at omsætte mindfulness træning til konkrete øvelser, der fungerer for unge og mennesker med psykiske lidelser eller kognitive vanskeligheder.

Kontakt psykolog Monica Trærup for et individuelt mindfulnessforløb eller tilmeld dig gruppe med Personlig Udvikling for psykologer

Opnå øget bevidsthed om din opmærksomhed
Optræn øget opmærksomhedskontrol
Frihed til at vælge, hvilke tanker du vil lytte til
Opbyg en større nærvær i nuet
Bliv ven med dine følelser og træn følelseshåndtering
Opmærksom på egenomsorg og hjælpsom adfærd

Ofte stillede spørgsmål

Hvad indebærer Individuelt mindfulnessforløb

Det individuelle mindfulnessforløb vil blive tilpasset til netop dine problemstillinger, ønsker og behov. Det kan læne sig op af det evidensbaserede 8 ugers MBKT program (Mindfulnes Baseret Kognitiv Terapi) eller opmærksomhedsfærdigheder fra Dialektisk adfærdsterapi eller være andre udvalgte øvelser til at træne netop din evne til opmærksomhed eller følelsesregulering. Vægtningen mellem mindfulness meditationer og mere uformelle opmærksomhedsfærdigheder vil ligeledes blive tilpasset dine problemstillinger, ønsker og behov. Forløbet vil indebære, at vi udvælger metode og træner sammen i sessionen, og at du træner hjemme mellem sessionerne for at opnå færdighederne.

Hvad indebærer Mindfulness som en del af Personlig Udvikling for psykologer?

Mange psykologer, der deltager i Personlig udvikling som del af deres specialistuddannelse, kæmper ligesom mange andre mennesker og faggrupper med symptomer fra en fortravlet hverdag, herunder stresssymptomer; tanker om ikke at være god nok; overforbrug af egne ressourcer; høj grad af perfektionisme og kontrol; angst; bekymringer; dårlig nattesøvn; eller en oplevelse af manglende motivation og afkobling følelsesmæssigt fra klienterne. Mange psykologer er meget i tankerne og har stor fokus på kontrol og problemløsning. Stor fokus på mere gøren og løsningsstrategier kan dog igen øge stresssymptomer og resultere i overforbrug af egne ressourcer. Vi kommer i effektivitets samfundet ofte til at lukke ned for den følelsesmæssige kontakt og mister kontakt med vores krops behov, vores beroligelsessystem og nuet. Her er det ofte hjælpsomt at træne mindfulness i gruppe som en del af Personlige Udvikling for Psykologer. Her skifter vi fokus fra at være i handlemodus, der typisk har meget fokus på problemsituation og løsninger, til i langt højere grad at træne en værens-modus. Vi stabiliserer sammen i gruppen opmærksomheden ved bevidst at bringe opmærksomheden ind i nuet. Vi træner sammen, aktiverer vores eget beroligelsessystem, fremfor at ty til kontrolstrategier, der på lang sigt blot afkobler os mere fra os selv, hinanden og nuet. Mindfulness opbygger en ro, når vi kaste anker i nuet, ligesom det opbygger vores fokuseringsevne, følelsesmæssige kontakt, empati og livsglæde.

Hvor mange timer er et individuelt mindfulnessforløb?

Det individuelle mindfulness forløb vil vi kunne tilpasse helt og aldeles til dine ønsker og behov. Du afgør derfor timeantal. For mange er et 8 ugers program med én session ugentligt hjælpsomt.

Kan man deltage i individuel mindfulnessforløb online?

Psykolog Monica Trærup tilbyder online forløb. Mindfulness med fysisk fremmøde er mest optimalt, da mange søger terapi grundet vanskeligheder med regulering af svære følelser eller manglende kontakt med følelser. Det kan være svært at arbejde med følelser virtuelt, da skærmene ofte distancerer os fra følelsesmæssig kontakt og resonans. For nogle mennesker er det dog mest hensigtsmæssigt med online forløb, da de er forhindret i fysisk fremmøde grundet alvorlig fysisk sygdom, lang transporttid, begrænsede muligheder for fravær på gymnasiet eller lignende. Monica Trærup anbefaler da som minimum forsamtale med fysisk fremmøde, da forløbet fungerer bedst, når vi har mødtes fysisk indledningsvis. Det kan være hensigtsmæssigt at have fysisk fremmøde de første sessioner for at opbygge en tryg relation for det videre arbejde.

Forskning bag Mindfulness baseret Kognitiv Terapi

Videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) kan forbedre mental sundhed. Mindfulnesstræning kan nedsætte symptomer på stress og reducere risikoen for, at stress bliver til sygdom. Ligeledes kan mindfulnesstræning nedsætte symptomer på angst, depression og kroniske smerter (Kuyken et al 2015).

MBKT er en effektiv forebyggende behandling af tilbagevendende depressioner. Overordnet viser metodisk stærke randomiserede studier: 1) En forøget forebyggende effekt i forhold til kontrolgrupper, der bl.a. havde fået vanlig behandling; 2) samme effekt og omkostningseffektivitet som vedligeholdende antidepressiva (Kuyken et al 2015; Van der Velden et al 2017). MBKT kan dermed tilbydes som et alternativ til vedligeholdende antidepressiva til personer, der enten ikke responderer tilfredsstillende på medicinsk behandling, lider af mange bivirkninger eller ikke ønsker fortsat medicinsk behandling.

Selvom MBKT er udviklet som forebyggende behandling af tilbagefald hos personer, der lider af tilbagevendende depressioner, viser nyere forskning lovende resultater for brug af MBKT til reduktion af depressive symptomer i et bredere spektrum af depressive lidelser (Van der Velden et al 2017). Forskning tyder også på, at MBKT kan være en effektiv tillægsbehandling til reduktion af komorbide depressive symptomer ved en række fysiske og psykiske sygdomme (se Van der Velden et al 2017). For eksempel viste en metaanalyse fra 2012, at kræftpatienter og kræftoverlevere med depressive symptomer kunne have gavn af MBSR eller MBKT (se Van der Velden et al 2017). Hjerneforskning peger på, at mindfulnesstræning kan forbedre evnen til at regulere følelser, empati, koncentration, glæde og rationel adfærd (Segal et al., 2013).

Der er dog brug for en bedre forståelse af, hvilke populationer der har mest gavn af MBKT, og hvilke komponenter der er kritiske med hensyn til at fremme eller mindske behandlingseffekten (Van der Velden et al 2017).

Psykologien – virkningsmekanismer ved mindfulness.

Mindfulness modvirker lidelse ved at optræne en øget bevidsthed om vores opmærksomhed og dermed en øget opmærksomhedskontrol. Denne evne til at flytte opmærksomheden fra uhensigtsmæssige ruminationer og bekymringer, der aktiverer trusselsystemet, og hen på nuet hjælper med at stabilisere opmærksomheden, og aktiverer mere tryghed og sikkerhed. Mindfulness ændrer således lidelse ved at ændre i hvad sindet er opmærksomt på og forholder sig til (Teasdale, 2011).

Dertil kommer, at vi inviterer en venlig, kærlig og accepterende indstilling ind i sindet, hvilket ændrer formen på sindet. Mindfulness ændrer dermed også lidelse ved at ændre i, hvordan sindet forholder sig tanker, følelser, kropslige fornemmelser og øvrige sansninger (Ibid). Gennem vedvarende træning modvirker mindfulness lidelse ved at ændre vores perspektiv, vores selvbillede af at være på en bestemt måde. Vi opbygger en mere klar bevidsthed, en væren, der kan lægge mærke til sindets mange bevægelser, tanker, følelser og kropslige fornemmelser, men uden at være disse tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness ændrer således også lidelse ved en ændret opfattelse af, hvad sindet forholder sig til (Ibid). Vi træner en decentrering til vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der giver os friheden til at vælge, hvordan vi vil forholde os til sindets bevægelser. Vi opbygger dermed en frihed til at kunne vælge at tillade tankerne, følelserne og de kropslige fornemmelser at være der, som de er, uden at handle på dem.

Hjerne forskning peger på, at mindfulnesstræning kan forbedre evnen til at regulere følelser.

MBKT-programmet er således også opbygget omkring lignende trin, som vi ser i andre evidensbaserede programmer med henblik på at træne følelsesregulering. I starten af programmet træner vi vores evne til at lægge mærke til vores følelsesmæssige tilstande, observere følelser uden at vurdere, dømme eller handle på dem. Blot observerer og blive bevidste om vores følelser, mens vi inviterer en venlig, kærlig og accepterende indstilling ind i sindet. Dernæst træner vi at observere følelserne i deres sammenhæng med sindets øvrige bevægelser, herunder kropslige fornemmelser og tanker. Vi opbygger gradvis i MBKT programmet evnen til at observere vores følelser i sammenhæng med den øvrige kontekst herunder vores kropslige fornemmelser, tanker, sansninger via længere mindfulnessøvelser på tanker, samt lyde og det vi kan se. Vi opbygger desuden evnen til at tillade og give plads til svære følelser og villighed til at lade følelserne være som de er i dette øjeblik. Dermed opbygger vi friheden til at vælge, hvordan vi reagerer på vores følelser, frem for at ty til en ubevidst og automatiseret følelsesdreven adfærd. Når vi opbygger denne evne til at være åbne overfor og bevidste om sindets bevægelser, herunder vores følelser, da får vi friheden til at handle rationelt og omsorgsfuldt overfor sindet og vores behov. Vi får mulighed for at reagere på vores følelser med accept og venlighed, ligesom vi i MBKT programmets sidste sessioner 7 og 8 har fokus på omsorgsfuld handling overfor vores egen natur og psykologiske behov. Det er ikke altid symptomerne, der er problemet, men at symptomerne stopper os fra at gøre det, der er vigtigt og meningsgivende for os. Når vi kan give plads til sindets mange bevægelser og symptomer, da opnår vi friheden til at bevæge os i retning af det, der er vigtigt og meningsfuldt for os.

Buddhistisk psykologi og mindfulness

At det er vores reaktion på symptomer eller smerte, der forårsager lidelse, frem for symptomerne i sig selv, er i overensstemmelse med den buddhistiske psykologi. Buddha talte her om ”The Four Noble Truth” / de fire ædle sandheder, der ville hjælpe mennesker til ikke at køre fast i lidelse, men derimod hjælpe dem hen imod den mere vedvarende ro og tilfredshed, som han havde fundet. De 4 ædle sandheder eller indsigter som Buddha delte, er kort opsummeret, at der altid vil være smerte i livet. Det er uundgåeligt, at vi mennesker vil opleve fysisk smerte, følelsesmæssig smerte eller smerte ved, at vi ikke altid kan få det vi ønsker os (Teasdale, 2011). Dukkha/lidelse opstår som vores reaktion på smerten. Vi mennesker kommer således let til at reagere uhensigtsmæssig på den oplevede smerte, f.eks. ved at ruminerer; drikke alkohol; se serier eller andet, der på den lange bane forårsager lidelse, og at vi måske ligefrem oplever at køre fast i lidelsen. Dukkha er således den del af den menneskelige lidelse, som vi har indflydelse på. Vores stræben efter kontrol, undgå forandringer og tiltrækning af sansemæssige fornøjelser og velbehag er årsag til, at vi reagerer uhensigtsmæssigt på den uundgåelige smerte og dermed kommer til at skabe lidelse. Dette kan dog ændres ved at slippe kontrollen, undlade at blive fanget eller hænge fast i ting eller mentale oplevelser som mit eller mig, men derimod give slip på trang til velbehag og give større plads til og åbne os op for den uundgåelige smerte i livet, hvilket vil øge vores frihed og tilfredshed i livet. Dette er dog et stort arbejde, der kan trænes gennem mindfulness (Teasdale, 2011).