Terapi hos psykolog med 20 års erfaring
Specialist i psykoterapi ved Dansk Psykolog Forening
Specialist i Kognitiv Terapi ved Dansk Psykiatrisk selskab

Opnå en fokuseret terapi, hvor du får hjælp til netop de problemstillinger, du kæmper med, så du kan komme i trivsel.

Kæmper du med svære tanker eller følelser?

Du fortjener at kunne håndtere dine tanker og følelser, så du kan trives og engagere dig i det liv, du gerne vil leve.

Terapi til børn, unge eller voksne hos erfaren kognitiv psykolog, der er godkendt specialist i psykoterapi ved Dansk Psykolog Forening

Psykolog Monica Trærup har nær 20 års erfaring i psykoterapi indenfor den kognitive referenceramme, herunder trænet i klassisk Kognitiv adfærdsterapi; ACT; Mindfulness baseret Kognitiv Terapi; Dialektisk adfærdsterapi, Metakognitiv terapi  og Compassion fokuseret terapi.

Psykolog Monica Trærup har arbejdet i psykiatrien og derefter nær 20 år i privat praksis, hvor hun har opbygget stor erfaring med behandling af mange forskellige psykiske problemstillinger og psykiatriske lidelser. Monica Trærup er godkendt Specialist i Psykoterapi og Supervision ved Dansk Psykolog Forening, ligesom hun er godkendt Specialist i Kognitiv Terapi ved Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun underviser og superviserer psykologer og læger på deres specialistuddannelse i Kognitiv adfærdsterapi, herunder i de evidensbaserede metoder fra Klassisk Kognitiv adfærdsterapi på såvel Børn & unge området som voksen; ACT; Compassion fokuseret terapi og Dialektisk adfærdsterapi i mere end 15 år. Monica Trærup er derudover certificeret indenfor Mindfulness baseret Kognitiv Terapi på den 2 årige uddannelse ved Center for Mindfulness.

Et terapiforløb hos psykolog Monica Trærup vil blive tilpasset til netop dine ønsker og behov. Terapien indledes med en forsamtale, hvor fokus vil være på at afklare, hvad du kæmper med, og hvad du har brug for at få med dig fra terapien for at komme i den udvikling eller trivsel, du måtte ønske dig. Psykolog Monica Trærup vil hjælpe dig med at finde frem til problemet i problemet. Dermed vil du opnå en fokuseret terapi, hvor der er fokus på netop de mekanismer/ processer, der er vigtige for at skabe den forandring og opnå den trivsel, du ønsker dig.

En metode hjælper ikke alle. Psykolog Monica Trærup har såvel den kliniske erfaring som den evidensbaserede viden til at kunne udvælge netop de metoder, der kan forventes at hjælpe dig. Alt efter problemstilling og de underliggende vedligeholdende processer, da udvælger og inddrager Psykolog Monica Trærup netop de metoder, der må forventes at være mest hjælpsomme for dig fra de forskellige grene indenfor kognitiv adfærdsterapi, herunder Metakognitiv Terapi, Compassion, ACT, Mindfulness og Dialektisk adfærdsterapi.

Opstart i terapiforløb hos psykolog Monica Trærup

Ofte stillede spørgsmål

Hvad indebærer et kognitivt terapiforløb?

Når du vælger at opstarte i terapi indenfor den Kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme, da vælger du den terapeutiske retning, der er mest evidensbaseret. Den Kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme indbefatter klassisk kognitiv adfærdsterapi (2. generations kognitiv adfærdsterapi), ligesom nyere udviklede grene (3. generations kognitiv adfærdsterapi): ACT / Acceptance and Commitment therapy; Metakognitiv terapi; MBKT/Mindfulness baseret kognitiv terapi; CFT / Compassion Fokuseret Terapi og DBT / DAT / Dialektisk adfærdsterapi. 

 

Fælles for de forskellige grene inden for den kognitive referenceramme er, at de hovedsageligt har fokus på nutidige problemstillinger og uhensigtsmæssige vedligeholdende mønstre i måden, vi håndterer vores tanker og følelser på. Mange af vores nutidige problemstillinger kan have rod i tidligere erfaringer og oplevelser. Ligeledes kan nogle af de uhensigtsmæssige måder, vi reagerer på, være typisk for os mennesker og skyldes vores hjernes lidt lumske design. Fælles for de forskellige grene inden for den kognitive adfærdsterapi er at anerkende, at der ofte er gode grunde til, at vi kæmper med vores tanker og følelser og har uhensigtsmæssige adfærdsreaktioner. Forandringer, udvikling og øget trivsel opnår vi ved at undersøge, hvorledes problemerne kommer til udtryk i dag. Dermed kan vi lære at bryde gamle indlærte mønstre og håndtere vores tanker, følelser og adfærd på nye måder, der skaber langvarig trivsel. 

 

Fælles for de forskellige grene inden for den kognitive referenceramme er ydermere, at såvel den enkelte session som forløbet er struktureret, velundersøgt og effektiv. Terapien bygger på samarbejde, terapeut og klient imellem, hvor klienten er aktiv i forløbet. Det forventes, at klienten afprøver og træner nye måder at håndtere tanker, følelser eller adfærd mellem sessionerne. Det forventes derfor, at du skal ud og gøre noget andet, end det du plejer at gøre, for at opnå udvikling og trivsel.  

 

Psykologer inden for den kognitive adfærdsterapi kan vægte den nyere kognitive adfærdsterapi forskelligt. Psykologen kan således vælge udelukkende at anvende metoder fra Metakognitiv terapi eller klassisk kognitiv adfærdsterapi. Andre psykologer vælger udelukkende at benytte metoderne fra ACT eller Compassion fokuseret terapi eller udelukkende tilbyde Dialektisk adfærdsterapi eller Mindfulness baseret kognitiv adfærdsterapi. 

 

Den kognitive adfærdsterapi kan udbydes som traditionel terapi, hvor psykologen fra session til session udvælger de evidensbaserede metoder, der giver mening i forhold til den enkelte klient´s problemstilling. Den kognitive adfærdsterapi bygger her på evidensbaserede principper og struktur i forløbet. Kognitiv adfærdsterapi kan også udbydes som egentlige programmer, hvor man følger forudbestemte programmer / manualer for hver session, der er velafprøvede og har vist god effekt ved den pågældende problemstilling eller psykiske lidelse. Det vil ofte være tilfældet, at kognitiv adfærdsterapi følger fastlagte programmer ved gruppeforløb. Ligeledes vil det ofte være relevant at følge evidensbaserede programmer ved specifikke problemstillinger, hvor behandlingsprogrammer har vist god effekt. 

   

Den nyeste udvikling er Procesbaseret Kognitiv Terapi. 

Det er et metaperspektiv på den eksisterende kognitive adfærdsterapi, herunder de mange grene inden for den kognitive referenceramme, herunder ACT, Compassion Fokuseret Terapi, Metakognitiv terapi; Mindfulness baseret kognitiv terapi; Dialektisk adfærdsterapi. Process baseret kognitiv terapi bevæger sig væk fra diagnosespecifikke behandlingsmanualer. Ligeledes gør man op med, at nye evidensbaserede metoder skal navngives som særskilte terapier, fx Metakognitiv terapi; Mindfulness baseret kognitiv terapi; ACT; Compassion Fokuseret Terapi og Dialektisk adfærdsterapi. I Proces Baseret kognitiv terapi er fokus i de indledende samtaler at få tydeliggjort, hvilke underliggende processer, der kommer til udtryk i de symptomer eller vanskeligheder, klienten beskriver. Det kan eksempelvis være underliggende vanskeligheder med at regulere følelser; adskille sig fra uhensigtsmæssige tanker; svært ved at være nærværende i nuet; kognitive vanskeligheder; uhensigtsmæssige adfærdsstrategier med videre. Psykologen vil da udvælge de evidensbaserede metoder, der med størst mulig sikkerhed vil være hjælpsom i forhold til at skabe udvikling i forhold til den enkelte klient´s underliggende vedligeholdende processer / vanskeligheder. Terapiforløbet vil da blive skræddersyet til den enkelte klient´s problemstilling – med udgangspunkt i evidensbaserede principper, processer og metoder. I den procesbaserede kognitive terapi, da kan der dermed inddrages metoder fra klassisk kognitiv terapi; ACT; Metakognitiv Terapi; Mindfulness baseret kognitiv terapi; Compassion fokuseret terapi eller Dialektisk adfærdsterapi. Det er den enkelte klients problemstilling, der vil være afgørende for valg af metode – ikke terapeutens præference for én bestemt metode, fx udelukkende Metakognitive metoder.

 

En metode er ikke hjælpsom for alle eller til alle problemstillinger!      

 

Terapiforløb hos psykolog Monica Trærup vil indledningsvis have fokus på at afklare problemet i problemet, herunder hvilke underliggende processer, (fx vanskeligheder ved følelsesregulering), der vedligeholder problemstillingen eller symptomerne.

 

Herefter vil du som klient opnå informationer om, hvorledes vi vil kunne arbejde med problemstillingerne, således at du opnår netop den udvikling eller trivsel, du ønsker fra terapiforløbet. For nogle klienter vil det være mest hensigtsmæssigt, at vi følger et evidensbaseret program. Eksempler på sådanne behandlingsprogrammer:

  • Følelsesregulering
  • Kognitiv adfærdsterapi ved panikangst
  • Dialektisk adfærdsterapi ved borderline personlighedsforstyrrelse
  • Mindfulness baseret kognitiv terapi mod depression
  • ACT ved lavt selvværd
  • Compassion fokuseret terapi ved overspisning
  • Kognitiv adfærdsterapi ved OCD
  • Dialektisk adfærdsterapi ved vanskeligheder ved følelsesregulering
  • ACT ved parforholdsproblemer

 

For andre vil det være hensigtsmæssigt, at vi arbejder ud fra nogle evidensbaserede principper, hvor metoderne udvælges til netop den pågældende problemstilling. Det kan eksempelvis være, at en klient, der kæmper med vrede og aggressiv adfærd, kan have gavn af såvel metoder fra Compassion fokuseret terapi; Metakognitiv terapi, følelsesregulering og metoder fra ACT. 

 

I terapien hos psykolog Monica Trærup vil det være den enkelte klient´s vanskeligheder, ønsker og behov, der er afgørende for valg af metoder. 

Hvor mange sessioner er et kognitiv adfærdsterapeutisk forløb?

Den enkeltes problemstilling og mål med terapien er af stor betydning for varighed af terapiforløbet. Individuelle terapiforløb bliver tilpasset til den enkeltes ønsker og behov, hvorfor varighed også vil være meget forskellige. Mange behandlingsmanualer til behandling af depression, angstlidelser og spiseforstyrrelser bygger på cirka 12 sessioner. Dialektisk adfærdsterapis behandlingsmanual ved borderline personlighedsforstyrrelse har ofte en varighed på cirka et år. I terapien hos psykolog Monica Trærup vil forløbet blive tilpasset til den enkelte klients ønsket og behov, og længden af terapien vil derfor kunne være fra 3 sessioner (fx lettere stressreaktioner) til et år (fx ved personlighedsforstyrrelse med høj grad af lidelse).

Kan man deltage i online kognitiv terapi?

Psykolog Monica Trærup tilbyder online terapi. Terapi med fysisk fremmøde er mest optimalt, da mange søger terapi grundet vanskeligheder med regulering af svære følelser eller manglende kontakt med følelser. Det kan være svært at arbejde med følelser virtuelt, da skærmene ofte distancerer os fra følelsesmæssig kontakt og resonans. For nogle mennesker er det dog mest hensigtsmæssigt med terapi online, da de er forhindret i fysisk fremmøde grundet alvorlig fysisk sygdom, lang transporttid, begrænsede muligheder for fravær på gymnasiet eller lignende. Monica Trærup anbefaler da som minimum forsamtale med fysisk fremmøde, da terapien fungerer bedst, når vi har mødtes fysisk indledningsvis. Det kan være hensigtsmæssigt at have fysisk fremmøde de første sessioner for at opbygge en tryg relation for det terapeutiske arbejde.

 

Forudsætninger for deltagelse i Kognitiv adfærdsterapi

Den kognitive adfærdsterapi er en struktureret terapiform, der kan tilpasses til den enkelte. Det er vigtigt, at du som klient har et stabilt fremmøde og afsætter tid til at træne mellem sessionerne, således at du vil kunne omsætte det terapeutiske forløb til dine vanskeligheder. Den kognitive terapi kan tilpasses til den enkelte, hvorfor det ikke er dine forudsætninger som klient, der er afgørende for et hjælpsomt terapiforløb, men derimod at du opsøger en psykolog, der har såvel den kliniske erfaring som den evidensbaserede viden til at kunne udvælge netop de metoder, der kan forventes at hjælpe dig med den problemstilling, du kæmper med. 


Psykolog Monica Trærup har nær 20 års erfaring med behandling af bred vifte af psykiske problemstillinger og psykiatriske lidelser. Hun har gode erfaringer med at tilpasse den moderne kognitive adfærdsterapi, herunder klassisk kognitiv terapi, ACT, Dialektisk adfærdsterapi, Metakognitiv Terapi, Compassion fokuseret terapi og mindfulness til børn, unge og voksne. Ligeledes har psykolog Monica Trærup mange års erfaringer med at tilpasse den moderne kognitive terapi til mennesker med komplekse problemstillinger, herunder flere forskellige psykiske lidelser, kognitive vanskeligheder, relationsvanskeligheder eller psykotiske oplevelser.

Kan børn indgå i Kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en hjælpsom terapiform for børn og unge med psykiske problemstillinger eller psykiske lidelser. Terapien kan tilpasses til det enkelte barns udvikling og familiens behov. Det er barnets udvikling, kognitive ressourcer, følelsesmæssige – og adfærdsmæssige vanskeligheder, der afgør, hvorledes psykologen vælger at arbejde med det enkelte barn, familie og øvrige omgivelser. Børn i alderen 0 – 4 år er som regel ikke i kognitiv adfærdsterapi, men derimod er det forældrene, der modtager hjælp i den kognitive terapi i forhold til, hvordan de støtter deres barns udvikling bedst muligt. 

 

Børn i alderen 4-7 år vil ofte blive inddraget i den kognitive terapi med henblik på at opnå samarbejde, motivation for forandring, støtte til at lette udviklingsprocessen, og opnå positive erfaringer med videre. Det er i denne alder fortsat forældrene, der er i fokus med henblik på at opnå hjælp til at fremme barnets trivsel og udvikling.

 

Børn fra 7 år og op er ofte i stand til at drage nytte af de mange konkrete metoder og teknikker indenfor den moderne kognitive adfærdsterapi. Forældrene vil her være vigtige medspillere i forhold til at motivere og træne med barnet mellem sessionerne. 

 

Ved teenager kan individuel kognitiv adfærdsterapi være at foretrække.

 

Psykolog Monica Trærup har nær 20 års erfaring med at tilpasse den moderne kognitive adfærdsterapi til børn og unge. Hun er autoriseret og specialist godkendt af Dansk Psykolog Forening. Psykolog Monica Trærup arbejder med børn med angst, OCD og skolevægring. Psykolog Monica Trærup har ligeledes nær 20 års klinisk erfaring med behandling til unge med lavt selvværd, depression, spiseforstyrrelser, selvskade og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse / borderline personlighedsforstyrrelse. 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.